Un solo Mundo un solo Corazon: Billeder og Video fra koncert i La Paz

 Video-sammenklip fra pressekonference + Koncert

WaynaRap

El Payaso y Tom

Lirica Perfecta

Mig + WaynaRap + random dude

Crazy Mouse + Homies

Raptivismo part 1

Formålet med RAPTIVISMO er at arbejde for indigenous youth empowerment i el Alto og La Paz, Bolivia, i samarbejde med ungdomsorganisationen Khana Aru Imanthata (KAI), rap gruppen Wayna Rap og UNICEF Bolivia. Projektet vil nå ud til over 4.000 marginaliserede aymara- og quechua-indianere med over 70 workshops, 5 Playground-forløb, 30 dialogkoncerter, 2 hip hop festivaler, 3 cd-udgivelser, besøg af danske rappere og uddannelse af bolivianske RAPOLITICS-coaches. Vi skal især arbejde tæt sammen med Wayna Rap, der er Bolivias mest kendte rapgruppe, og har vundet landets største national musikkonkurrence. De har mødt selveste Evo Morales, der finder dem interessante, da de repræsenterer de indianske rødder og rapper på Aymara. Wayna Rap består af Grover og Rolando, der siden vores ankomst har været med til stort set alt vi har lavet og agerer guides til spisesteder, markeder og barer i El Alto.

fra pressekonferencen

Dansk Rap live i Boliviansk Fjernsyn

I forgårs blev projektet skudt i gang med en pressekonference i El Alto, der, udover præsentation af selve projektet og samarbejdet mellem rapolitics og KAI, skulle promovere en stort opsat koncert i La Paz. Derfor var de bedste bolivianske rappere fra både El Alto, La Paz og Cochabamba samlet og der var en overvældende flok af journalister fra landsdækkende radio og tv stationer. Selve konferencen blev afholdt i ydmyge rammer i en slags skur bag en plads i El Alto’s centrum. Under sloganet ’un solo mundo y un solo corazon, a travez del hiphop’ (en klode og et hjerte gennem hiphop) blev de helt store ord hevet frem til at beskrive hvordan hermanos (brødre) fra Danmark, Peru og Bolivia kunne lade hjertet tale igennem hiphop, hvordan vi levede og åndende for at udtrykke vores politiske holdninger. Meget udansk, men meget effektivt og hver rapper optrådte med beatbokser og snurrende kameraer. Selvom Wayna Rap stikker ud og er meget populære, er rapmusikken stadig meget inspireret af amerikansk rap, og der var håndtryk og rygklap med rappere som ’Tatoo’ og breakdanceren ’Crazy Mouse’. Det var overvældende at skulle agere celebrity og udover et par danske rapvers til tv, skulle jeg også agere ekspert på politisk rap i direkte interviews på radiostationer. Jeg fik ævlet mig ok igennem, men er glad for at jeg ikke selv får lejlighed til at se og høre det bagefter. Der opstår hele tiden nye aftaler og krydser i vores program, der er i fare for at blive overbooket. Således resulterede konferencen i en aftale om live optræden på en TV station på tirsdag og en studieindspilning i La Paz med Tatoo’s homeboy, som jeg ikke kan huske navnet på. Han vil gerne lave et nummer sammen med mig og et par andre rappere fra La Paz, og jeg håber jeg får tid til at skrive noget, da det kunne være superfedt at have et nummer med hjem.

Wayna Rap + Mig med plakat for koncert

Samme aften afholdt vi et opstarts møde med de 15 unge rappere vi skal undervise, i KAI’s officielle lokale. Organisationen holder til i en garage, der tilhører Grovers far, og ligger lige opad familiens hus, i udkanten af El Alto. Ovenpå garagen har familien ligeledes droppet en potentiel stue, til fordel for et lydstudie. Nu er garagen omdannet til en hiphop-bule, med plakater af amerikanske rappere og KAI’s logo spraymalet på væggene. Det var en superfed oplevelse og de 15 rappere vi skal arbejde med, der er udvalgt af KAI og Wayna Rap, er meget engagerede og interessante. Blandt andet deltager pigegruppen ’Lyrica Perfecta’ (perfekt lyrik), der rapper om machoidealer og kvinderettigheder i Bolivia. Kurset starter på mandag, og det bliver sjovt at komme i gang.

De kommende rap coaches i KAI's garage

Tjek eventuelt fotos og video på rapolitics facebookside:
http://www.facebook.com/home.php#!/RAPOLITICS

På Rundtur i ’Rebel City’: Raptivismo, dinglende dukker og modstandsdygtighed i El Alto

La Paz set fra udkigspost i El Alto

 Der hænger en dukke og dingler i lygtepælen. Grover, en af drengene fra rapgruppen Wayna Rap, som er Rapolitics samarbejdspartner her i El Alto, vinker os tilbage til bilen. Vi er på rundtur i El Alto, med Grover og hans svoger, der begge har boet og oplevet byen igennem dens turbulente historie. Vi hører om historierne, traditionerne og myterne der er knytter til El Alto, der ligger klistret op ad bjergskråningen, i 4100 meters højde, med udsigt over La Paz der ligger længere nede i dalen. Trods den klart bedre udsigt, er huspriserne i bund i forhold til La Paz og der er en verden til forskel på metropolen La Paz  og den grimme lillebror El Alto. 

fra udkanten af El Alto

Vi kører igennem de forskellige barrios, helt ud til nybyggeriet, der hvor byen ender brat og bygningerne er endnu mere halvfærdige end dem længere inde ved centrum La Ceja. Også herude prydes bygningerne allerede af politisk ’grafitti’, slagord skrevet med kridt, maling eller kradset ind i murstene: ’Evo, Si!’ El Alto por Evo!’. Evo Moralez nyder overvældende popularitet i El Alto, der med en fattig befolkning bestående af Quecha og Aymara talende migranter fra højlandet, definitivt hører til hans kernevælgere. ’Rebel City’, som El Alto kaldes, har siden dens fødsel for kun 25 år siden været centrum for politiske konflikter, og verdens hurtigst voksende storby, der nu tæller godt 1 million mennesker, og således er på størrelse med La Paz, har en helt afgørende politisk rolle i Bolivia. Det var grundet demonstrationer i El Alto at ekspræsidenten røg på porten, ligesom føromtalte Evo fik afgørende politisk opbakning her. Befolkningen har en klar politisk selvforståelse, hvilket den store statue af en kæmpende Che Guevara i centrum vidner om.  Da vi står ved hovedvejen til La Paz, med udsigt over byen i dalen, fortæller Grover om den berømte ’Water War’ i 2003. En af grundende til El Altos politiske indflydelse, er beliggenheden. Førhen var dette den eneste vej ned til La Paz, og beboerne i El Alto har flere gange blokeret den og dermed isoleret hovedstaden. Under ’vandkrigen’, der opstod på grund af privatiseringen af vand og stigende vandpriser i det i forvejen fattige El Alto, satte regeringen militæret ind mod beboerne og tanks og helikoptere dræbte adskillige demonstranter i den blodige konflikt. 

Volden er generelt konstant tilstedeværende i El Alto og uden en fungerende ordensmagt, tyr folk ofte til selvtægt. Dette bringer os tilbage til dukken i lygtepælen. Overalt i byen er dukker i menneskestørrelser klynget op i lygtepælene, med skilte som: ’ladron sera colgado’ (tyve bliver hængt), fugleskræmsler som har til formål at skræmme tyve og det der er værre. Grover fortæller, at der er flere eksempler på, at advarslerne er ført ud i livet. På trods af disse barske symboler, er det imponerende at El Alto, trods stor fattigdom, massiv migration, en ringe offentlig sektor og en ikke eksisterende ordensmagt, alligevel fremstår relativt harmonisk og dynamisk. Gaden summer af aktivitet og er fyldt markeder og gadebutikker der profilerer på hver deres niche. Hver dag flytter nye beboere til, ekspanderer byen yderligere ud i det ingenting der ligger mellem byen og de sneklædte bjerge, og udfylder deres rolle i det organiserede kaos.